Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børneperspektivet

Pædagogik er komplekst. I samværet med børnene er både børnesyn, dannelse, børneperspektiv, leg, læring, børnefællesskaber og læringsmiljøer i spil.
Børn har mange gode input til dagligdagen. I Labyrinten er vi undersøgende på de initiativer, børnene viser os og på hvad børnene fortæller. Vi understøtter børnene i de initiativer, som de byder ind med.


Fortælling om demokratiske processer.
Følgende fortælling er ét eksempel på, hvordan børnene i Labyrinten får kendskab til demokratiske processer. Pædagogen følger barnets initiativ. Herigennem opstår en demokratisk proces, hvor barnet oplever at have en stemme og indflydelse på, hvordan dagen skal være. Barnets ideer gribes og medvirker til, at understøtte fællesskabet til de andre børn, som kommer til. 


Klip i børneperspektiv. 
Der er ro på stuen. De store er ude. Sofie kommer og spørger mig "Hvad skal vi lave i dag Marianne?" Jeg siger, "Det ved jeg sørme ikke, hvad har du lyst til?" Sofie siger, "jeg syntes vi skal klippe hjerter"
Jeg siger " Det er da en god ide'." "Jeg henter lige noget karton og så gør vi det." 
Flere børn kommer til og vil klippe. Jeg spørger dem, hvad de vil klippe?
En vil gerne klippe en isvaffel og en anden en gulerod med fjollet ansigt.
Flere af børnene klipper og limer isvafler. 
Sofie klipper et flot hjerte til sin mor. Sofie spørger, "Hvordan skriver man mor?" 
Jeg svarer, ”Jeg skriver det på et stykke papir, så kan du kigge efter det."
Sofie kigger lidt på sit hjerte og siger, ” Marianne, sådan et hjerte kunne være flot med glimmer" 
"Ja, det kunne det.”, svarer jeg og siger ”Skal jeg hente glimmer" Sofie stråler af glæde og siger "Ja, det kan du da godt."
Vi drysser en masse glimmer på hjertet og lidt på den is, Sofie har lavet. Så kommer de andre børn med deres is og gulerødder og får glimmer på.